Hoi An

Ups vi har vist ikke lige vaeret saa gode til at faa opdateret, men nu kommer der da et lille indlaeg!
Hoi An er, for dem som ikke ved det, en Skraedderby, hvilket betyder en by med over 500 skraeddere - ja du laeste rigtigt over 500 skraeddere! Saa vores konti ser ikke helt saa flotte ud, som da vi ankom til byen, paa trods af hvor lave priserne er herude! Det blev til et jakkesaet, et par skjorter og et par stilletter for mit vedkomne og jaaaa saa lige 20 m stof, som jeg vinkede paent farvel og paa gensyn til paa posthuset. Camilla var lidt mere maadeholden og fik 'blot' lavet en jakke og to par sko :D
Vi er endelige begyndt at forstaa de smaa vietnamesere - hvis man blot griner saa gaar alt! Saa er der ingen sure miner (for det meste)... Derudover skal man bare charmere sig ind hos kvinderne :p Sige deres hud er flot lys, og at de ser unge ud og blablabla - drenge i ved sikkert hvad jeg taler om :) Saaledes har vi nu efterhaanden et par gange faaet charmet os inde paa diverse kvindfolk og faaet en god pris (tror vi i hvert fald selv paa!). Nogen gange helt uden paataget charme (altsaa blot naturlig udstraaling :D) ender man med at koebe ting, som man egentlig ikke har taenkt man skulle have. F.eks. har jeg koebt et par hudfarvede knaestroemper - som alle kvinderne har paa herude for at beskytte sig mod solen, og dermed ogsaa opretholde saa hvid hud som muligt. Jeg stod og kiggende lidt paa stroemperne. Camilla og jeg grinte for 20. gang af dem, hvorefter jeg selvfoelgelig bliver tilbudt at koebe dem til den nette pris af 200.000 VDN, hvilket jeg afslog, for mine ben er ligesom paent hvide i forvejen! Det er saa nu min 'naturlige udstraaling' aabenbart kommer i spil - hun bliver nemlig ved med at holde om mig (naer man handler med kvinder holder de ofte en om livet) og mens jeg forsoeger at slippe fri, snakker vi lidt frem og tilbage. Jeg afviser hende og siger at jeg ikke har brug for stroemperne. Det ender med at hun tilbyder mig dem for 30.000 VDN, hvilket jeg jo absolut ikke kan afslaa :D
Alt i alt var Hoi An en 'awesome' by, men hotellet var rimelig 'traels'. Vi havde lidt problemer med kakkerlakker, ret meget larm, da vi fik en lortevaerelse som laa lige bagved receptionen, og derudover var dem der arbejdede der bare pisse negative naar man snakkede med dem.
Stemningen i byen er virkelig god, og langt de fleste er rigtig flinke. Eksempelvis spurgte jeg en motorcykelmand, hvad han spiste og straks tilboed han os at smage. Vi endte i snak med ham. Camilla fik laert lidt vietnamesisk, som hun vist har glemt igen. Jeg selv afproevede nogle af mine, for lang tid siden laerte, gloser og han virkede til at forstaa det!

Naa det bliver godt nok et lidt langt indlaeg! Vi er i Nha Trang nu - Vietnams svar paa Miami Beach! haha.. Turen herned var lidt dramatisk til start, da en vietnamesisk kvinde i bussen foerst er oppe og skaendes med buspersonalet, og derefter med en anden mandlig passager. Det ender med, at den mandlige passager slaaer kvinden. Bussen bliver stoppet og endnu flere vietnamesere raaber. Kvinden staar af bussen, og der kommer ro paa. Men ellers gik turen fint, busstandarden var meget bedre end paa turen fra Hanoi til Hue. Vi har fundet et bestemt busselskab, som vi booker ved fremover, hvor vi ved at standarden er i orden. Derudover har vi koebt flybilletter fra Phneom Phen (stavet forkert! hovedstaden i Cambodia) til Bangkok den 11. august.
Nu orker jeg ikke at skrive mere! Vi smutter til Dalat (bjergby) i morgen tidlig! Her faar vi nok regn og et koldere klima!

Nadja