Turen er naesten slut - vi flyver til DK i morgenaften. Og nej vi har overhovedet ikke lyst til at tage hjem! Naa men ikke mere tud, vi er lige kommet tilbage efter en meget afslappende ferie paa Koh Phanang. Vi har stort set ikke lavet andet end at ligge paa stranden og slappe af. Marie og Tina joinede os i 3 dages tid, inden de smuttede paa Koh Tao.
Det har vaeret lidt maerkeligt ikke at lave noget i naesten en uge og bo det samme sted i 6 dage. Vores residens laa paa stranden, saa der var ca. 15 m fra doeren og ud til vandet. I gaar tog vi ud og snorklede, hvilket var mega fedt og helt klart noget vi skal proeve igen. Desvaerre kom jeg lidt til skade (som saedvanlig), endte med en masse hudafskrabninger, men det svier ogsaa paent meget naar man pjasker rundt i saltvand.
En typisk dag startede med at jeg om morgenen mens Camilla sov laenge hoppede i vandet og fik en morgensvoemmetur, hvorefter vi smuttede til morgenmadsbuffet, hvor jeg gik totalt amok, fordi vi havde faaet at vi at vi skulle betale 150 b for den. Efterfoelgende smuttede vi ned paa stranden og hvilede lidt efter det voldsomme foedeindtag...
Nadja
tirsdag den 18. august 2009
mandag den 10. august 2009
SHOPPING
Et indlaeg dedikeret til shopping er efterhaanden noedvendig eftersom vi paa nuvaerende tidspunkt har erhvervet os samtlige aiastiske souvenirs.
Shopping foregaar hovedsageligt paa markeder, men i byerne har de, hvad de selv kalder for shoppingcentre, og de ligner ogsaa shoppingcentre, meeeen der er ingen priser paa noget, saa hvis du vil handle foregaar det paa god gammeldags manér - man prutter om prisen.
Vores shopping kan deles op i 3 kategorier: Textile varer, juveler og skriveredskaber... Jaahh her i Phnom Pehn blev det til 16 m silke for mit vedkommende... I stedet for at vaske toej, smuttede vi paa det russiske marked og shoppede H&M toej til cambodianske priser (ex. 2 t-shirts for $3). Camilla mener at jeg blev fornaermet (hvilket jeg jo selv mener, at jeg aldrig bliver :D), da en kvinde forlangte $6 for en meget simpel H&M kjole. Vi endte paa $4, hvilket jeg stadig synes er lidt i overkanten, men jeg ville jo gerne have den...
I Siem Reap koebte vi masser af juveler... smykker. Jeg blev som saedvanlig fanget af min indre skade (fuglen) og faldt for alt som skinnede bare det mindste :D Camilla holdt lidt mere lav profil og koebte toerklaeder.
Den sidste shoppingkategori er helliget skriveredskaber. For der er jo intet bedre end en god omgang kuglepensshopping :D For vores begges vedkomne er det blevet indkoebt rigelige maengder af kuglepenne, blyanter, overstregningstudser samt andet kontorlir...
Nadja
Shopping foregaar hovedsageligt paa markeder, men i byerne har de, hvad de selv kalder for shoppingcentre, og de ligner ogsaa shoppingcentre, meeeen der er ingen priser paa noget, saa hvis du vil handle foregaar det paa god gammeldags manér - man prutter om prisen.
Vores shopping kan deles op i 3 kategorier: Textile varer, juveler og skriveredskaber... Jaahh her i Phnom Pehn blev det til 16 m silke for mit vedkommende... I stedet for at vaske toej, smuttede vi paa det russiske marked og shoppede H&M toej til cambodianske priser (ex. 2 t-shirts for $3). Camilla mener at jeg blev fornaermet (hvilket jeg jo selv mener, at jeg aldrig bliver :D), da en kvinde forlangte $6 for en meget simpel H&M kjole. Vi endte paa $4, hvilket jeg stadig synes er lidt i overkanten, men jeg ville jo gerne have den...
I Siem Reap koebte vi masser af juveler... smykker. Jeg blev som saedvanlig fanget af min indre skade (fuglen) og faldt for alt som skinnede bare det mindste :D Camilla holdt lidt mere lav profil og koebte toerklaeder.
Den sidste shoppingkategori er helliget skriveredskaber. For der er jo intet bedre end en god omgang kuglepensshopping :D For vores begges vedkomne er det blevet indkoebt rigelige maengder af kuglepenne, blyanter, overstregningstudser samt andet kontorlir...
Nadja
søndag den 9. august 2009
I Tomb Raiders fodspor
Saa er vi tilbage fra ekspedition: *I Tomb Raiders fodspor*.... Eller.. hvis man skal kalde en spade for en spade har vi vaeret i Siem Reap og se verdens 8. vidunder: Angkor templerne! Vi drog hastigt afsted i tuktukken (vores ynglingstransportmiddel nr 1) og overhalte alt paa vores vej, selv Line og Louise (2 danske piger som bliver ved med at forfoelge os) som traadte haardt i pedalerne. Ankomsten til Angkor Wat var storslaaet, vi blev modtaget af et kaempe boernecrowd (???) som hyldede vores entre...eller de forsoegte at saelge os postkort, armbaand eller faktisk bare ALT! Da vi udforsker Angkor Wats skoenhed moeder vi igen vores forfoelgere L&L... Hurtig drog vi videre i den flyvende tuktuk - vi begav os laengere ind i junglen og efter et par eller faktisk 7 kom vi til det seje Tomb Raider tempel (ja et tempel kan faktisk vaere sejt!). Templet var aedt op af den utaemmede jungle. Traernes roedder havde overtaget templets stenvaegge som var ved at falde sammen, derfor skulle man vaere varsom hvor man traedte. Dagen sluttede af med en storslaaet solnedgang fra toppen af et tempel (nej vi kan faktisk ikke huske navnene paa alle templerne!)... Eller det var faktisk rimelig overskyet! Vores forfoelgere fandt endnu en gang frem til vores opholdssted!
Dag 2 startede foer fanden fik sko paa! Som rigtige eventyrer drog vi raesende afsted i tuktukken kl 5 om morgenen for at opleve den spektakulaere solopgang over Angkor Wat! Kl 7 fortsatte ekspeditionen med morgenmad :D En eventyrer skal jo spise! "En eventyrer uden morgenmad er ligesom en tuktuk uden benzin". Igen drog vi ind i junglen og udforskede templerne. Som rigtige arkaeologer klatrede vi op af de stejle tempeltrapper med det roede stoev hvirvlende omkring os og sveden dryppende fra panden. (eller vi er maaske ikke helt arkaeologer, men vi er blot 5 aars uddannelse vaek fra titlen!). Da moerket faldt paa stod menuen paa slange og krokodille. Krokodillen faldt i god smag, men slangen var lidt sej!
Paa ekspeditionens sidste dag saa vi...take a wild guess.... TEMPLER....SURPRISE!
Dag 2 startede foer fanden fik sko paa! Som rigtige eventyrer drog vi raesende afsted i tuktukken kl 5 om morgenen for at opleve den spektakulaere solopgang over Angkor Wat! Kl 7 fortsatte ekspeditionen med morgenmad :D En eventyrer skal jo spise! "En eventyrer uden morgenmad er ligesom en tuktuk uden benzin". Igen drog vi ind i junglen og udforskede templerne. Som rigtige arkaeologer klatrede vi op af de stejle tempeltrapper med det roede stoev hvirvlende omkring os og sveden dryppende fra panden. (eller vi er maaske ikke helt arkaeologer, men vi er blot 5 aars uddannelse vaek fra titlen!). Da moerket faldt paa stod menuen paa slange og krokodille. Krokodillen faldt i god smag, men slangen var lidt sej!
Paa ekspeditionens sidste dag saa vi...take a wild guess.... TEMPLER....SURPRISE!
mandag den 3. august 2009
Mekong Delta tur
Yeah endnu en baadtur! Camilla har efter denne tur svaerget at hun ikke vil paa flere baadture, heehe.. Men saa slemt var det nu heller ikke. Den foerste dag fik vi sejlet rundt paa deltaet. Vores sejltur var desvaerre meget tilrettelagt for turister, saa vi fik ikke rigtig set noget af 'det rigtig vietnam'. Derudover ser man en masse meningsloese ting saasom en kokosslikfabrik, nuddelfabrik og rispapirfabrik. De efterfoelgende to dage stod vi MEGA tidligt op (kl 6) for at sejle endnu mere :D Vi fik bl.a. set ders floating markeds og -villages. Jeg var ogsaa saa heldig at blive klaedt i et minority village outfit. Dette folk var muslims, saa i kan nok forestille jer at jeg saa koen ud med et lyseroedt blonde toerklaede der daekkende mit haar. Glaed jer til at se billederne! Sidste dag gik med at sejle fra den vietnamesiske graense og op til Phom Pehn hvor vi befinder os nu. De sidste 4 timer var ret haarde i baaden, da man virkelig sad af helveds til og ikke engang kunne hoere sin Ipod fordi motoren larmede saa meget og desvaerre regnede det saa baaden blev lukket til og man ikke kunne sidde og se ud. Jeg brugte meget af min tid paa af spekulerer over, hvem der bestemmer\designer moensteret paa kiks, eftersom jeg undervejs naaede at faerdiggoere min bog efter 2,5 aars intensiv laesning. MEN nu er vi i Phom Pehn, vi holder hviledag i dag og i morgen tager vi afsted for at se det fantastiske Angkor Wat!
søndag den 2. august 2009
Saigon/Ho Chi Minh
Fra Dalat tog vi bussen videre til Vietnams Stoerste by tidligere kendt som Saigon men idag Ho Chi Minh. Vi have begge vaeret lidt skeptiske omkring byen, da det jo er endnu en af de der kaempe byer, men maa sige at vi begge blev positivt overrasket.
Vi ankom med bussen, og blevet overtalt af den her mand til at tjekke det her hotel ud og vi blev foert ind i den her lille bitte gyde, som gjorde os lidt nervoese. Det viste sig, at det var en familie som leje nogle vaerelser ud. Familien var rigtig soede og hjalpsomme og eftersom at vaerelset ikke kostede mere end 8 dollars, blev vi. Saa man kan godt sige at vi har haft et af de ellers saa populaer homestays.
Dagene gik hurtigt i Saigon. Vi var blandt andet ud ved Cu Chi tunnelerne. Det var en tur hvor vi blevet taget uden for byen til et omraade som havde vaeret beroert af krigen. Saa her saa vi nogle af de tunnelerne som Vietcon havde lavet og opholdt sig i. Der var saa et stykke af tunnelerne som touristerne kunne faa lov til at gaa/kravle i. Nadja var super sej og gik alle de 100meter som var mulig. Bestemt ikke en tur for folk med klaustrofobi eller moerkeraede.
Vi tillod ogsaa os selv at have en Vesteren aften, hvor vi var paa pizza hut, i storcenter og sluttede af med en tur i biffen. Eftersom det var Harry Potter som var paa programmet, og Nadja endnu ikke har kunne holde sig vaagen til nogen af de andre Harry Potter film, havde hun i supermarkedet allieret sig med helvede masse slik, chokolade og kiks samt et par brezzers!! Saa stemningen var hoej i biffen og jeg maatte da ogsaa kun vaekke hende en enkelt gang. Hvilket Nadja var meget stolt over.
Vi ankom med bussen, og blevet overtalt af den her mand til at tjekke det her hotel ud og vi blev foert ind i den her lille bitte gyde, som gjorde os lidt nervoese. Det viste sig, at det var en familie som leje nogle vaerelser ud. Familien var rigtig soede og hjalpsomme og eftersom at vaerelset ikke kostede mere end 8 dollars, blev vi. Saa man kan godt sige at vi har haft et af de ellers saa populaer homestays.
Dagene gik hurtigt i Saigon. Vi var blandt andet ud ved Cu Chi tunnelerne. Det var en tur hvor vi blevet taget uden for byen til et omraade som havde vaeret beroert af krigen. Saa her saa vi nogle af de tunnelerne som Vietcon havde lavet og opholdt sig i. Der var saa et stykke af tunnelerne som touristerne kunne faa lov til at gaa/kravle i. Nadja var super sej og gik alle de 100meter som var mulig. Bestemt ikke en tur for folk med klaustrofobi eller moerkeraede.
Vi tillod ogsaa os selv at have en Vesteren aften, hvor vi var paa pizza hut, i storcenter og sluttede af med en tur i biffen. Eftersom det var Harry Potter som var paa programmet, og Nadja endnu ikke har kunne holde sig vaagen til nogen af de andre Harry Potter film, havde hun i supermarkedet allieret sig med helvede masse slik, chokolade og kiks samt et par brezzers!! Saa stemningen var hoej i biffen og jeg maatte da ogsaa kun vaekke hende en enkelt gang. Hvilket Nadja var meget stolt over.
Dalat
Ja saa skete det endnu en gang at vi ikke liiiiige fik blogget, men vi har jo travlt :D Naa men siden sidst har vi vaeret en tur i Dalat, som ikke helt var som forventet. Vi forventede en lille bjergby med masser af haengekoejer og her havde jeg saa taenkt mig at jeg skulle ligge med min Ipod og en drink i ca. 3 dage. MEN saadan blev det ikke helt. Dalat er nemlig en ret stor bjergby! Saa vi fik ikke rigtig sovet i 3 dage fordi byen var saa larmende. Der er ikke rigtig nogen som forstaar engelsk der, fordi der ikke kommer saa mange turister, hvilket var ret fedt isaer da vores hotelmanager ikke forstod ordene Check out :D Byen er vildt hyggeligt, dejlig koelig, og vi fik en af de bedste mad oplevelser her, som vi ikke betalte mere end 40.000 vdon for - svarende til 12 kr.
torsdag den 23. juli 2009
Hoi An
Ups vi har vist ikke lige vaeret saa gode til at faa opdateret, men nu kommer der da et lille indlaeg!
Hoi An er, for dem som ikke ved det, en Skraedderby, hvilket betyder en by med over 500 skraeddere - ja du laeste rigtigt over 500 skraeddere! Saa vores konti ser ikke helt saa flotte ud, som da vi ankom til byen, paa trods af hvor lave priserne er herude! Det blev til et jakkesaet, et par skjorter og et par stilletter for mit vedkomne og jaaaa saa lige 20 m stof, som jeg vinkede paent farvel og paa gensyn til paa posthuset. Camilla var lidt mere maadeholden og fik 'blot' lavet en jakke og to par sko :D
Vi er endelige begyndt at forstaa de smaa vietnamesere - hvis man blot griner saa gaar alt! Saa er der ingen sure miner (for det meste)... Derudover skal man bare charmere sig ind hos kvinderne :p Sige deres hud er flot lys, og at de ser unge ud og blablabla - drenge i ved sikkert hvad jeg taler om :) Saaledes har vi nu efterhaanden et par gange faaet charmet os inde paa diverse kvindfolk og faaet en god pris (tror vi i hvert fald selv paa!). Nogen gange helt uden paataget charme (altsaa blot naturlig udstraaling :D) ender man med at koebe ting, som man egentlig ikke har taenkt man skulle have. F.eks. har jeg koebt et par hudfarvede knaestroemper - som alle kvinderne har paa herude for at beskytte sig mod solen, og dermed ogsaa opretholde saa hvid hud som muligt. Jeg stod og kiggende lidt paa stroemperne. Camilla og jeg grinte for 20. gang af dem, hvorefter jeg selvfoelgelig bliver tilbudt at koebe dem til den nette pris af 200.000 VDN, hvilket jeg afslog, for mine ben er ligesom paent hvide i forvejen! Det er saa nu min 'naturlige udstraaling' aabenbart kommer i spil - hun bliver nemlig ved med at holde om mig (naer man handler med kvinder holder de ofte en om livet) og mens jeg forsoeger at slippe fri, snakker vi lidt frem og tilbage. Jeg afviser hende og siger at jeg ikke har brug for stroemperne. Det ender med at hun tilbyder mig dem for 30.000 VDN, hvilket jeg jo absolut ikke kan afslaa :D
Alt i alt var Hoi An en 'awesome' by, men hotellet var rimelig 'traels'. Vi havde lidt problemer med kakkerlakker, ret meget larm, da vi fik en lortevaerelse som laa lige bagved receptionen, og derudover var dem der arbejdede der bare pisse negative naar man snakkede med dem.
Stemningen i byen er virkelig god, og langt de fleste er rigtig flinke. Eksempelvis spurgte jeg en motorcykelmand, hvad han spiste og straks tilboed han os at smage. Vi endte i snak med ham. Camilla fik laert lidt vietnamesisk, som hun vist har glemt igen. Jeg selv afproevede nogle af mine, for lang tid siden laerte, gloser og han virkede til at forstaa det!
Naa det bliver godt nok et lidt langt indlaeg! Vi er i Nha Trang nu - Vietnams svar paa Miami Beach! haha.. Turen herned var lidt dramatisk til start, da en vietnamesisk kvinde i bussen foerst er oppe og skaendes med buspersonalet, og derefter med en anden mandlig passager. Det ender med, at den mandlige passager slaaer kvinden. Bussen bliver stoppet og endnu flere vietnamesere raaber. Kvinden staar af bussen, og der kommer ro paa. Men ellers gik turen fint, busstandarden var meget bedre end paa turen fra Hanoi til Hue. Vi har fundet et bestemt busselskab, som vi booker ved fremover, hvor vi ved at standarden er i orden. Derudover har vi koebt flybilletter fra Phneom Phen (stavet forkert! hovedstaden i Cambodia) til Bangkok den 11. august.
Nu orker jeg ikke at skrive mere! Vi smutter til Dalat (bjergby) i morgen tidlig! Her faar vi nok regn og et koldere klima!
Nadja
Hoi An er, for dem som ikke ved det, en Skraedderby, hvilket betyder en by med over 500 skraeddere - ja du laeste rigtigt over 500 skraeddere! Saa vores konti ser ikke helt saa flotte ud, som da vi ankom til byen, paa trods af hvor lave priserne er herude! Det blev til et jakkesaet, et par skjorter og et par stilletter for mit vedkomne og jaaaa saa lige 20 m stof, som jeg vinkede paent farvel og paa gensyn til paa posthuset. Camilla var lidt mere maadeholden og fik 'blot' lavet en jakke og to par sko :D
Vi er endelige begyndt at forstaa de smaa vietnamesere - hvis man blot griner saa gaar alt! Saa er der ingen sure miner (for det meste)... Derudover skal man bare charmere sig ind hos kvinderne :p Sige deres hud er flot lys, og at de ser unge ud og blablabla - drenge i ved sikkert hvad jeg taler om :) Saaledes har vi nu efterhaanden et par gange faaet charmet os inde paa diverse kvindfolk og faaet en god pris (tror vi i hvert fald selv paa!). Nogen gange helt uden paataget charme (altsaa blot naturlig udstraaling :D) ender man med at koebe ting, som man egentlig ikke har taenkt man skulle have. F.eks. har jeg koebt et par hudfarvede knaestroemper - som alle kvinderne har paa herude for at beskytte sig mod solen, og dermed ogsaa opretholde saa hvid hud som muligt. Jeg stod og kiggende lidt paa stroemperne. Camilla og jeg grinte for 20. gang af dem, hvorefter jeg selvfoelgelig bliver tilbudt at koebe dem til den nette pris af 200.000 VDN, hvilket jeg afslog, for mine ben er ligesom paent hvide i forvejen! Det er saa nu min 'naturlige udstraaling' aabenbart kommer i spil - hun bliver nemlig ved med at holde om mig (naer man handler med kvinder holder de ofte en om livet) og mens jeg forsoeger at slippe fri, snakker vi lidt frem og tilbage. Jeg afviser hende og siger at jeg ikke har brug for stroemperne. Det ender med at hun tilbyder mig dem for 30.000 VDN, hvilket jeg jo absolut ikke kan afslaa :D
Alt i alt var Hoi An en 'awesome' by, men hotellet var rimelig 'traels'. Vi havde lidt problemer med kakkerlakker, ret meget larm, da vi fik en lortevaerelse som laa lige bagved receptionen, og derudover var dem der arbejdede der bare pisse negative naar man snakkede med dem.
Stemningen i byen er virkelig god, og langt de fleste er rigtig flinke. Eksempelvis spurgte jeg en motorcykelmand, hvad han spiste og straks tilboed han os at smage. Vi endte i snak med ham. Camilla fik laert lidt vietnamesisk, som hun vist har glemt igen. Jeg selv afproevede nogle af mine, for lang tid siden laerte, gloser og han virkede til at forstaa det!
Naa det bliver godt nok et lidt langt indlaeg! Vi er i Nha Trang nu - Vietnams svar paa Miami Beach! haha.. Turen herned var lidt dramatisk til start, da en vietnamesisk kvinde i bussen foerst er oppe og skaendes med buspersonalet, og derefter med en anden mandlig passager. Det ender med, at den mandlige passager slaaer kvinden. Bussen bliver stoppet og endnu flere vietnamesere raaber. Kvinden staar af bussen, og der kommer ro paa. Men ellers gik turen fint, busstandarden var meget bedre end paa turen fra Hanoi til Hue. Vi har fundet et bestemt busselskab, som vi booker ved fremover, hvor vi ved at standarden er i orden. Derudover har vi koebt flybilletter fra Phneom Phen (stavet forkert! hovedstaden i Cambodia) til Bangkok den 11. august.
Nu orker jeg ikke at skrive mere! Vi smutter til Dalat (bjergby) i morgen tidlig! Her faar vi nok regn og et koldere klima!
Nadja
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
